Thomas Thrane

Thomas Thrane

Lørdag, 16 juli 2022 08:52

Mick Møller Jensen

Efter en lille pause i 2019 og frem til nu køre vi igen med Sund Vilje.
Da styregruppen indkaldte til møde ang. 2023 tur, var jeg slet ikke i tvivl om at køre som mentor igen.

2017 var min første tur som mentee med holdet. Holdet gav mig så meget livsmod tilbage under træningspassene og selve turen til Paris.
Det at cykle med det bedste hold eller bare cykle en tur efter turen til Paris, gi'r mig så meget ro i hovedet man kobler simpelhen fra, tænker ikke på noget og får ro.
Dette håber jeg at jeg kan give tilbage til de nye mentees!

Det her er 3. hold mentee jeg skal følge på turen alle lige forskellige og så alligevel ens på mange måder.
Jeg glæder mig til at dette hold udvikle sig de mange ture frem til uge 28 og turen til Paris sammen.
De hyggelige stunder sammen op og nedture.
Jeg vil gøre mit for at det mest går op!

Lørdag, 16 juli 2022 08:51

Gitte Frøkjær

I 2016 cyklede jeg sammen med Team Best Of Horsens til Paris, i 2020 havde jeg håbet på endnu en tur til Paris denne gang med Fit & Sund, men det blev udsat til 2021 pga. corona. Turen i 2021 blev dog ændret til Danmark Rundt, men i 2022 gik cykelturen til Paris.

Så da Jan Sørensen ringede efter min hjemkomst fra Paris og spurgte om jeg kunne tænke med at komme med på Sund Vilje holdet i 2023 som mentor, var mine ben og popo lidt i tvivl. Men det at få muligheden for at komme med på dette fantastiske hold, kunne jeg ikke sige nej til. Heldigvis var familien også med på det, så det er med stor fornøjelse, at jeg deltager på holdet - Sund Vilje 2023.

Jeg glæder mig til, at få lov til at hjælpe andre og følge deres personlig udviklingen med op- og nedture, Med det hårde arbejde som er lagt i spinlokalet, så bliver det en fornøjelse at komme ud på landevejen i marts måned, og mærke det stærke sammenhold og fællesskabet som vokser og vokser og som skal bringe os til Paris. Tilslut når vi alle står i Paris og skåle i champagne med glædestårer i øjnene, det bliver stort.

Husk - kig op og nyd det!

Lørdag, 16 juli 2022 08:50

Henrik Esbensen

Dette er 3. gang at jeg deltager som mentor for det fantastiske projekt Sund Vilje.
 
Jeg var med 1. gang da Sund Vilje projektet blev startet i 2016 og deltog også i 2017, det har været en fantastisk rejse lige fra første tur, det at kunne hjælpe andre ryttere med at nå alle deres mål og det endelige mål Paris er bare så utroligt givende, så da jeg
igen blev spurgt om jeg ville hjælpe i året 2023 behøvede jeg ingen betænkningstid.
 
Sund Vilje giver masser af træning, bedre livskvalitet, fællesskab, sammenhold, venskaber samt relationer og den forløsning som kommer når vi lander i Paris er helt ubeskrivelig, det er en oplevelse for livet.
 
Kun sammen bliver vi bedre, vi ses på vej til Paris, turen er begyndt!

Lørdag, 16 juli 2022 08:49

Henrik H. Hansen

Efter jeg i mange år ikke har dyrket nogle former for sport, kom jeg i 2017 i gang med cykling på Sund Vilje 2017.

Denne oplevelse, både sportslig og ikke mindst de nye bekendtskaber jeg har fået, har gjort at jeg igen i år 2023 har taget udfordringen op med en ”lille” cykeltur til Paris.

Konceptet Sund Vilje er for mig mere et cykelhold, vi er alle lige - uanset vores baggrund, alder, højde, drøjde og hvad vi ellers måtte have af skavanker – og det giver det tiltrængte frirum som der er brug for i en travl hverdag.

Vi har kun et fælles mål, og det er at nå fra Horsens til Paris på en uge!

Sund Vilje 2023 bliver et super sammensat hold og jeg er sikker på at vi i uge 28 får en fantastisk oplevelse sammen

Lørdag, 16 juli 2022 08:48

Marianne Ulvskov

Grafiker hos Schur

Når vi i uge 28 drager mod Paris, er det min 3. tur som mentor på verdens sejeste cykelhold.
Jeg er glad, stolt og beæret over, at være med på endnu en fantastisk tur.

I 2018 og 2019 var jeg ene kvinde, der cyklede på holdet og det var rigtig godt (der fra navnet Knejten), men her i 2023 er vi hele 5 seje Q’er der tager turen – hvor er det fedt!

Vores livs rejse til Paris er startet og det bliver hårdt arbejde i spinlokalet og på landevejen med både opture og nedture, men også en tid fyldt med livsglæde, smil, kram, godt humør, gode snakke og personlig succes.

Glæden ved at støtte, vejlede og hjælpe holdets mentees, se dem udvikle sig både fysisk og psykisk, se kammeratskab og sammenhold vokse, se deres glæde og stolthed, når vi står i Paris – det er det hele værd.

Husk at se op og bare nyde turen – i det gode selskab går uge 28 alt for hurtig.


 

 

Lørdag, 16 juli 2022 08:48

Allan Mikkelsen

Så er tiden endelig inde. Endelig igen kan vi, i dette fantastiske projekt, SUND VILJE, atter drage sammen mod Paris. Corona har de seneste år afholdt os fra at bistå hinanden i dette fantastiske fællesskab, vi gennem mange måneder opbygger til og for hinanden.

Dette bliver min 5. tur til den franske hovedstad, men jeg ved med sikkerhed, at jeg bliver lige så glad, lige så spændt og lige så rørt når vi rammer Champs-élysees og Concorde pladsen som første gang jeg var af sted. Følelsen der rammer når målet er inden for rækkevidde og vi i det fjerne kan ane de mange medrejsende familier der står med Dannebrog og venter, er en følelse der ikke kan beskrives. Men som jeg i den grad glæder mig til at opleve igen.

For mange kan det være svært helt at se formålet med nu at drage af sted for 5 gang på samme tur, Men for mig er det at være mentor i denne gruppe meget mere. Vi bliver som en lille familie som har den samme passion, samme mål for at gøre en forskel og samme fællesskab der kun har vokset sig større år for år. Det er for mig en grundstenen til, at vi kan gøre forløbet så godt og produktivt for de mentees der er med. Det giver energi, glæde og overskud at være en del af dette fællesskab.

SUND VILJE giver mig livskvalitet.

Lørdag, 16 juli 2022 08:47

Jesper Møller Jensen

YES – jeg skal i 2023 med på min 3. tur til Paris med verdens bedste cykelhold – Sund Vilje.

Første gang i 2018 startede jeg også som mentee og mærkede på egen krop og livslyst, hvad dette cykelhold og kammeratskab kan udrette. Det var en fantastisk oplevelse!
Fra et absolut lavpunkt i mit liv, fik jeg gennem forløbet genetableret troen og viljen til livet.

Anden gang i 2019 fik jeg igen muligheden for at deltage i dette fede set-up. Denne gang som mentor med muligheden for at give noget tilbage og hjælpe andre til at få en uforglemmelig oplevelse på turen til PARIS. Det var en anden, men mindst lige så fed oplevelse.

For mig giver det glæde og stolthed ved at kunne bidrage til holdet. Når man så også ser hvordan mennesker kan udvikle sig gennem turen, så er det hele arbejdet værd. Selvfølgelig kræver det en stor og seriøs indsats af alle, men resultatet er ikke til at tage fejl af.

Det glæder mig, hver gang jeg møder en af de tidligere ryttere fra Sund Vilje ude på vejene og jeg håber også, at vi kan videregive glæden ved at cykle til de nye mentees. Lad os få flere ud på cyklerne.

Motto: ”Efter en hver nedtur kommer der altid en optur” (gælder både i livet og på cyklen)
 

Lørdag, 16 juli 2022 08:46

Lars Juul

At møde de nye mentees til spinning første gang i starten af november 2022, med den viden de første 9 gange har givet mig, er altid STORT.

Tænker på alle de oplevelser vi skal have sammen. Først med spinning i Fit & Sund på Strandkærvej, så vi kommer i så god form som muligt til starten på landevejen. Efterfulgt af de første korte ture på landevejen i midt marts, hvor vi mentorer skal lære de nye mentees, at køre i et felt.

Se hvordan alle bliver bedre og bedre i takt med at distancen på træningsturerne øges. For at i juni måned, at køre både lørdag og søndag kulminerende med 2 x 160 km i weekenden 14 dage før afgangen til paris.

Jeg glæder mig endu en gang til, at være en del af det kammeratskab, der opstår, når mentees, mentorer og serviceteam kæmper med det fælles mål, at cykle til Paris i uge 28.

GLÆD JER og husk at nyde det, uge 28 går alt for hurtigt!

Lørdag, 16 juli 2022 08:43

Jan Sørensen

Da vi startede Sund Vilje i 2016, var det uden at vide hvad vi egentlig gik indtil.
Jo vi vidste hvad det var rent cykelmæssigt, men alt det andet var vi på bar bund med, så foråret i 2016 blev hektisk med at få det hele op at stå.  Der skulle findes mentees, mentorer, servicefolk og ikke mindst sponsorer som ville støtte Sund Vilje.
Det gik over alt forventning og den store opbakning vi har fået i 2016, 2017, 2018, 2019 og igen i 2023 er bare så overvældende.

Det at være en del af Sund Vilje for 5. år er en stor glæde for mig.
Bare det at tale med andre om Sund Vilje og hvad det i grunden er vi laver, gør at de små hår i nakken rejser sig. Det er med stor respekt og glæde at kunne være med til at give de 10 mentees noget nyt i deres hverdag, for nogle er det en måde at komme videre på, finde smilet/glæde ved livet tilbage, de kommer i form, får ændret deres livsstil, give dem en oplevelse for livet, give dem glæden ved at cykle og det at nå et fælles mål.
 
Ikke nok med at vi oplever ovenstående, vi kommer også til at se hvordan hele holdet bliver udfordret gennem træningsforløbet og den udvikling de gennemgår for at være klar til uge 28.
 
Den store forløsning er når vi d. 8. juli starter på selve turen på de 1.320 km til Paris, og skal cykle 8 dage i træk, her kommer alle de hårde timers træning samtlige deltager til gavn. Det hele kulminere d. 15. juli, når vi rammer det første lyskryds af 103 på sidste etape, indtil selve Paris. De sidste kilometer gennem Paris bliver en ud af kroppen oplevelse, ikke mindst glæden over at skal mødes med familien, venner og alle der står klar til at modtage holdet, det at stå lidt bagved og se den glæde der lyser ud af alle, det er stort.

2023 bliver endnu et stort år som jeg ser frem til med stor glæde!

Tak til alle som støtter Sund Vilje.

Lørdag, 16 juli 2022 08:42

Fit & Sund Horsens

Top
Thrane.nu