I 2016 cyklede jeg sammen med Team Best Of Horsens til Paris, i 2020 havde jeg håbet på endnu en tur til Paris denne gang med Fit & Sund, men det blev udsat til 2021 pga. corona. Turen i 2021 blev dog ændret til Danmark Rundt, men i 2022 gik cykelturen til Paris.
Så da Jan Sørensen ringede efter min hjemkomst fra Paris og spurgte om jeg kunne tænke med at komme med på Sund Vilje holdet i 2023 som mentor, var mine ben og popo lidt i tvivl. Men det at få muligheden for at komme med på dette fantastiske hold, kunne jeg ikke sige nej til. Heldigvis var familien også med på det, så det er med stor fornøjelse, at jeg deltager på holdet - Sund Vilje 2023.
Jeg glæder mig til, at få lov til at hjælpe andre og følge deres personlig udviklingen med op- og nedture, Med det hårde arbejde som er lagt i spinlokalet, så bliver det en fornøjelse at komme ud på landevejen i marts måned, og mærke det stærke sammenhold og fællesskabet som vokser og vokser og som skal bringe os til Paris. Tilslut når vi alle står i Paris og skåle i champagne med glædestårer i øjnene, det bliver stort.
Husk - kig op og nyd det!