Jan Sørensen

Jan Sørensen

Da vi startede Sund Vilje i 2016, var det uden at vide hvad vi egentlig gik indtil.
Jo vi vidste hvad det var rent cykelmæssigt, men alt det andet var vi på bar bund med, så foråret i 2016 blev hektisk med at få det hele op at stå.  Der skulle findes mentees, mentorer, servicefolk og ikke mindst sponsorer som ville støtte Sund Vilje.
Det gik over alt forventning og den store opbakning vi har fået i 2016, 2017, 2018, 2019 og igen i 2023 er bare så overvældende.

Det at være en del af Sund Vilje for 5. år er en stor glæde for mig.
Bare det at tale med andre om Sund Vilje og hvad det i grunden er vi laver, gør at de små hår i nakken rejser sig. Det er med stor respekt og glæde at kunne være med til at give de 10 mentees noget nyt i deres hverdag, for nogle er det en måde at komme videre på, finde smilet/glæde ved livet tilbage, de kommer i form, får ændret deres livsstil, give dem en oplevelse for livet, give dem glæden ved at cykle og det at nå et fælles mål.
 
Ikke nok med at vi oplever ovenstående, vi kommer også til at se hvordan hele holdet bliver udfordret gennem træningsforløbet og den udvikling de gennemgår for at være klar til uge 28.
 
Den store forløsning er når vi d. 8. juli starter på selve turen på de 1.320 km til Paris, og skal cykle 8 dage i træk, her kommer alle de hårde timers træning samtlige deltager til gavn. Det hele kulminere d. 15. juli, når vi rammer det første lyskryds af 103 på sidste etape, indtil selve Paris. De sidste kilometer gennem Paris bliver en ud af kroppen oplevelse, ikke mindst glæden over at skal mødes med familien, venner og alle der står klar til at modtage holdet, det at stå lidt bagved og se den glæde der lyser ud af alle, det er stort.

2023 bliver endnu et stort år som jeg ser frem til med stor glæde!

Tak til alle som støtter Sund Vilje.

Jan har sat sig disse mål for turen

  • Cykle 3.000 km inden afgang
  • Nå en kamp vægt på 95 kg.
  • Nyde endnu en tur med Sund Vilje
Top
Thrane.nu