Jesper Møller Jensen

Jesper Møller Jensen

YES – jeg skal i 2023 med på min 3. tur til Paris med verdens bedste cykelhold – Sund Vilje.

Første gang i 2018 startede jeg også som mentee og mærkede på egen krop og livslyst, hvad dette cykelhold og kammeratskab kan udrette. Det var en fantastisk oplevelse!
Fra et absolut lavpunkt i mit liv, fik jeg gennem forløbet genetableret troen og viljen til livet.

Anden gang i 2019 fik jeg igen muligheden for at deltage i dette fede set-up. Denne gang som mentor med muligheden for at give noget tilbage og hjælpe andre til at få en uforglemmelig oplevelse på turen til PARIS. Det var en anden, men mindst lige så fed oplevelse.

For mig giver det glæde og stolthed ved at kunne bidrage til holdet. Når man så også ser hvordan mennesker kan udvikle sig gennem turen, så er det hele arbejdet værd. Selvfølgelig kræver det en stor og seriøs indsats af alle, men resultatet er ikke til at tage fejl af.

Det glæder mig, hver gang jeg møder en af de tidligere ryttere fra Sund Vilje ude på vejene og jeg håber også, at vi kan videregive glæden ved at cykle til de nye mentees. Lad os få flere ud på cyklerne.

Motto: ”Efter en hver nedtur kommer der altid en optur” (gælder både i livet og på cyklen)
 

Jesper har sat sig disse mål for turen

  • En skarp’ere Møller
  • Tabe ca. 10 kg.
  • Være med til at skabe en fantastisk tur til Paris.
Top
Thrane.nu