Det har været en stor drøm i en del år at tage turen til Paris på cykel, og nu går den i opfyldelse sammen med Sund Vilje.
Efter jeg er stoppet som selvstændig, har jeg fået mere tid til at dyrke sport.
Det at blive nogle kiloer lettere og komme i bedre form og samtidigt mærke at nogen smerter forsvinder i både krop og sind ved at dyrke sport, har været en god oplevelse for mig.
Når vi d. 15. juli står i Paris efter 8 etaper fra Horsens, vil jeg med sikkerhed stå med en tåre ned af kinden og tænke på alle de gode og hårde timer, vi har lagt i at nå dertil, men også stå med stolthed over, at vi klarede det som et hold.
Jeg ser frem til at være en del af holdet Sund Vilje, hvor vi i trygge hænder fra erfarne ryttere helt sikkert skal få en god oplevelse gennem hele forløbet.
Jeg hedder Heidi Graugaard og er 52 år, gift og har tre børn. Tvillinger på snart 28 år - dreng og pige - og endnu dreng på 20 år.
Bor i Horsens, hvor jeg har en privat pasningsordning og passer 5 skønne børn.
Jeg har deltaget i Horsens på vægten 3 gange, hvor jeg tabte en masse kg. og var næsten i mål, men efter jeg fik en skade og ikke kunne dyrke motion i ca. 2 år. Ja, så tog jeg det hele på igen. Jeg trænger nok til et ordentlig spark bagi.
Da jeg første gang hørte om det med at cykle til Paris, synes jeg det lød spændende og udfordrende. Det ville jeg gerne prøve. Sætte mig et mål og gennemfører inden jeg blev 50 år, men da jeg endelig fik modet til at kontakte et hold, kom Covid i vejen. Så tog den ene dag den anden, og jeg blev 50 plus.
Jeg bliver tit spurgt om jeg ikke har en drøm eller et mål jeg gerne vil opnå inden jeg bliver gammel og svag..? Har altid sagt nææ, men det passer jo ikke. Jeg har faktisk gået med denne her tanke i en del år nu. Så da jeg hørte om, at Sund Vilje søgte deltagere, sprang jeg til. Og drømmen genopstod.
Jeg glæder mig til turen. Tingene vi som hold skal opleve undervejs. De nye venskaber der bliver knyttet med op og nedture.
Driftsleder
Jeg hedder Claus, er 55 år og bor med min kone på landet i Danmarks svar på Alperne. Jeg har to voksne børn. Jeg bruger en del tid på at bygge vores kolonihavehus, derudover vinterbader jeg en del og går i svømmehallen, når jeg ikke cykler med SundVilje.
Jeg er udadvendt, elsker at møde nye mennesker og udfordre mig selv, derfor har jeg meldt mig på SundVilje og komme til Paris, hvor der vil være flere udfordringer undervejs, som jeg glæder mig til.
Min første tur til Paris og endda på cykel sker i uge 28 på min fødselsdag, hvor familien vil sende mig godt af sted.
Jeg glæder mig til at komme af sted for første gang som mentee.
Et af Jacob Haugårds valgsprog var “motion skulle være sundt, så giv det til syge”.
Med “Mr. Parkinson” på ryggen, blev det for mig til: “motion er medicin”.
Min medicin blev Cykling, og høj puls udvikler masser af dopaminer.
Jeg har tidligere været ved at melde mig til Sund Vilje, men desværre stødte flere komplikationer til, og jeg var sat helt tilbage igen.
Nu er jeg i gang igen på cyklen igen, og nu skal det være.
Sund Vilje er det rigtige projekt, hvis man som jeg, skal have et skub i den rigtige retning for at få kvalitet og mening med livet igen.
I uge 28 cykler vi Paris vil det være min første gang. Jeg er meget spændt på udfordringen og meget taknemlig for at have fået denne mulighed.
Jeg begyndte at tage cykling mere seriøst i 2021 og dermed sætte mig et mål som jeg vidste kunne udfordre mig mentalt og fysisk. Hvor jeg i 2022 har besluttet mig for at sætte det første store mål som er cykelturen til Paris.
Jeg glæder mig meget til at skabe gode relationer og kan være en del af et fælleskab hvor vi alle har det samme mål. Jeg glæder mig til at kunne udfordre alle der tager afsted, hvor de også kommer til at udfordre mig.
Det bliver fedt at være en del af et fantastisk selskab og få en uforglemmelig oplevelse.
Indehaver af Thrane.nu og A Taste of Port (sponsor).
Jeg cyklede selv Horsens-Paris i 2013 og oplevede et fællesskab ud over alle grænser, både under træningen, på turen derned, men så sandelig også efter det hele var overstået. Mange fra holdet vil jeg den dag i dag betegne som rigtig gode venner, der er klar til at hjælpe, når jeg har brug for det.
Så da jeg blev kontaktet omkring Sund Vilje 2016 og om jeg ville være med i projektet, var jeg ikke et sekund i tvivl - selvfølgelig ville jeg det!
Desværre lå selve "paradeturen", Horsens-Paris lige midt i min ferie i Italien, så jeg kunne desværre ikke deltage i den, men jeg deltog i træningen op til og hjalp til hvor jeg kunne, både med administrationen af projektet, som sponsor, men også som "halvmentor" for Sund Viljes Mentees.
Det samme gjorde sig gældende i 2017, hvor ferie og renovering af hus lagde en dæmper på deltagelsen, men jeg ville ikke være foruden det sammenhold der skabes under forløbet - det er helt unikt!
Da vi besluttede at projektet skulle gentages i både '18 0g '19, var jeg endnu engang klar til at hjælpe, denne gang som chauffør i GPS-bilen, samt mentor på cyklen under træningen.
Og det gør sig også gældende her i 2023!
Jeg ønsker at alle på Sund Vilje får den samme fantasiske oplevelse, som jeg selv fik på Horsens-Paris 2013 og at de gennem fællesskab og støtte får en sundere livsstil og dermed et bedre liv - jeg vil gøre mit til at bidrage til dette!