Thomas Thrane

Thomas Thrane

Fredag, 10 november 2017 09:01

Lido Fitness

Fredag, 10 november 2017 08:36

Mikkel Nørgård Bertelsen

Min tur til Paris kommer sig af, at jeg sidste år var jeg med på sidelinjen, da min svigerfar (Henrik H. Hansen) cyklede derned med Sund Vilje.

Jeg har selv været bryder på eliteplan, men en knæskade satte en stopper for min sportslige karriere og jeg måtte finde på noget andet at give mig til.
Jeg har styrketrænet en del år derefter, men det var bare ikke det samme, for der var der ikke et mål at træne efter.

Efter at den sportslige del af mig gik i stå, begyndte kiloene at sætte sine spor på min krop og overskuddet til at tænke på træning og ordentlig mad var ikke lige det jeg gik op i. Det satte sine spor og jeg begyndte og blive en smule overvægtig.

For knap 2 år siden startede jeg mit eget firma Mikkels Murerforretning og det har selvfølgelig været en tid, hvor jeg har, måtte investere mange timer i at få firmaet løbet i gang. Så tiden til træning er blevet brugt der.

Men nu har jeg sat mig det mål at jeg VIL til Paris og det SKAL jeg med Sund Vilje!

Fredag, 10 november 2017 08:00

Johnny Rasmussen

Nogle gange skal man gøre noget vildt, for at bevare sin ro!

Ramt af uhelbredelig kræft, som jeg er, gælder det om at finde mening med det hele og efter at have lyttet til Lars, Jan og Thomas, var der ingen tvivl. Jeg skulle med til Paris!

Jeg håber turen kan give mig det livsindhold jeg søger, så livet ikke fader ud og bare bliver dum ventetid på det uundgåelige. Det er mere end perfekt, med en langsigtet træningsplan, der sikre en aktiv hverdag, oven i købet sammen med en gruppe fantastiske mennesker, hvor engagement, vilje og mod, er en selvfølge!

Jeg søger også motivering, både for mig selv, men også for andre, der måtte være i en lignende situation. Den behandling jeg får er livsforlængende. Det livsbekræftende må jeg selv opsøge - det gør jeg ved at udfordre mig selv og stille krav til den måde jeg har tænkt mig at leve resten af mit liv på. Jeg håber med min deltagelse og ikke mindst gennemførelse af SUND VILJE 2018, at kunne opnå en følelse af, at det hele giver god mening og samtidig motivere andre til at indse, at livet altså ikke er slut, bare fordi det muligvis bliver lidt kortere end forventet.

Det handler ikke om at overleve, men om at leve videre - dét er SUND VILJE!

Fredag, 10 november 2017 07:59

Finn Bo Jensen

Efter Tour de France i 1996 købte jeg min første ryttercykel.
Jeg begyndte at cykle småtur, bare mig selv. Jeg nævnte tit over for venner og familie, hvor "fedt" det kunne være at køre nogle længere ture over flere dage, men det blev kun ved snakken.

I 2007 fik jeg en blodprop i hjertet og var igennem et længere sygdomsforløb som blandt andet medførte depression, angst og vægtforøgelse.
Det gjorde, at jeg mistede gnisten til at komme ud at cykle. Drømmen om lange ture sammen med andre havde jeg stadig, men det hjalp mig ikke til at komme i gang igen.

I 2016 blev jeg gjort opmærksom på projektet Sund Vilje i Horsens Posten - de manglede en mentee.
Det var jo lige det jeg havde drømt om de sidste 20 år, og efter mange snakke og stor opbakning fra min kone og børn meldte jeg mig.
Men jeg kom desværre ikke på holdet.

I 2017 blev jeg kontaktet af Thomas, om jeg stadig var interesseret i at cykle til Paris, - og nu lykkedes det.
Jeg skal til PARIS!

Jeg glæder mig utroligt meget. Jeg tror og håber på, at det bliver en fantastisk oplevelse.
Jeg ved det bliver hårdt, både fysisk og psykisk, men med den store opbakning jeg har fra min familie og ikke mindst Sund Vilje, er jeg sikker på det lykkedes.

Tirsdag, 07 november 2017 08:26

Marianne Ulvskov

Grafiker hos Schur.

Sport har altid været en stor del af mit liv – håndbold, løb og spinning. Cykling udenfor har for mig altid foregået frem og til arbejde på min elskede Avenue, landevejscykling var bare ældre mænd i alt for småt tøj – men hvor er jeg da blevet så meget klogere.

Efter at have cyklet til Paris med Team Best Of Horsens i 2016 – en helt igennem fantastisk og uforglemmelig oplevelse, var min skæbne besejlet, livet på landevejen er det nye sorte ...

Jeg har fulgt Sund Vilje fra sidelinjen alle årene og er virkelig fascineret over konceptet om at kunne hjælpe mennesker over de bakker, de oplever i deres liv, hvad enten det handler om overvægt eller andre sundhedsmæssige udfordringer. Da muligheden så kom for at deltage aktivt på holdet i 2018, var jeg ikke i tvivl – selvfølgelig skulle jeg med. Jeg er rigtig glad og beæret over at være en del af dette fantastiske cyklehold.

Vores livs rejse til Paris er startet, det bliver hårdt arbejde, men også en tid fyldt med kammeratskab, barberede mandeben, livskvalitet, godt humør og personlig succes. Det er så fedt derude på landevejen – sammen er vi stærke.

,,Paris here we come”

Mandag, 06 november 2017 11:47

Mick Møller Jensen

Jeg havde fornøjelsen af at være en del af Sund Vilje 2017 som mentee. Det var en fantastisk tur/oplevelse. Alt lige fra det sure og søde, stemningen til træningerne og det gode sammenhold der var mellem alle.
At lære andre mennesker at kende, på en helt anden måde. Alt på en gang.
De gode, de dårlige dem var der ikke mange af, da alle altid var i godt humør under træningerne og ikke mindst på selve turen.

Hvis folk havde fortalt mig at man slapper af at cykle for et år siden, havde jeg nok svaret "ah come on", er du dum eller hvad. Ja det kan være fysisk hårdt til tider, men mentalt slapper man helt af og bliver ladet op igen.

Sund Vilje gav mig så meget, at jeg nu vil gi' tilbage med al den støtte og viden fra 2017 turen som jeg kan. Da jeg fortalte det til mine unge mennesker derhjemme, at jeg havde meldt mig til 2018 turen som mentor, var den eneste kommentar. Ja vi fik jo en helt anden far hjem, sidste gang. God tur!

Jeg håber jeg kan være med til at give de 10 nye mentees en kæmpe oplevelse, som det var for mig.
Jeg undrede mig hver gang Jan og Lars sagde husk at kikke op og nyd det, men husk det, vi kommer til at være meget sammen, så kik op en gang imellem og nyd det.

Sund Vilje er et projekt jeg altid støtte op om, så længe styregruppen vil have min hjælp!

Mick er også sponsor: Møllers Granit

Mandag, 06 november 2017 10:42

Selandia Adventure

Mandag, 06 november 2017 10:40

Hans Olesen

Ejer og driver til dagligt Selandia Adventure (sponsor).

Mødte tilfældig Lars Juul (mentor) en fredag aften, hvor Lars fortalte om Sund Vilje 2016 projektet, og lige netop måden og idéen i Sund Vilje, var præcis det jeg gerne ville være med til, så jeg spurgt om Lars og resten af Sund Vilje kunne bruge mig.
Jubii, det kunne Sund Vilje godt, også i 2017 og igen her i 2018!

Så for 9. gang skal jeg være mekaniker på en cykeltur til Paris.

Tak for at jeg må være en del af Sund Vilje.

Mandag, 06 november 2017 10:39

Jette Brandt-Hansen

Siden 2009 har jeg og vores 2 børn fulgt, først Team Vestjysk Bank (2009, 2010, 2011), Team Giro Horsens (2012), Team Best of Horsens (2013) og de sidste to år Sund Vilje (2016, 2017) køre til Paris og ikke mindst træningen forud for afgangen, med min mand Lars Juul som deltager.

I den sidste weekend i august 2016 holdt Lars og jeg afslutning for holdet på Louisenlund på Endelave, hvor jeg lavede maden.

Her opstod de første tanker om at lave mad til holdet. De andre store cykelhold har egen kok med, når de cykler rundt i Frankrig i juli måned, så hvorfor skal Sund Vilje ikke også have det?

Efter at have lavet frokost på første etape i både 2016 og 2017, udvider jeg og skal stå for forplejningen på alle etaperne til Paris. (Har fået strenge instrukser fra Lars, om ikke at lave for meget mad, holdet skal jo også kunne cykle efter frokost!)

Mandag, 06 november 2017 10:38

Kaja Hogrebe Hansen

Jeg blev introduceret af Lars Juul i nytår 2015. Han ville gerne have min opbakning til at få Henrik H. Hansen med til at deltage i projektet Sund Vilje 2016, da Lars mente Henrik ville have godt af det.
Det kunne jeg kun bakke op om, men Henrik var desværre ikke klar.

Vi fulgte Sund Vilje 2016 på sidelinjen.
Det var et fantastisk projekt. Henrik blev tændt og da Lars igen spurgte Henrik, var han klar. Han ville bare sikre sig min opbakning.
Selvfølgelig ville jeg det. Han ville kun få det fysisk og mentalt bedre og et to cifret vægttab ville kun være godt.

Han tog turen og fik en fantastisk oplevelse. Det har givet ham lyst til at cykle også bagefter turen.

Da han så kom igen og sagde at han gerne ville tage turen igen sammen med vores svigersøn, var jeg ikke sent med at sige det var en rigtig god idé. Efterfølgende er jeg blevet spurgt om jeg kunne tænke mig en plads på hjælperholdet - de stod og manglede en, og jeg var ikke sen til at sige ja.

Jeg syntes det er et fantastisk projekt og det vil jeg selvfølgelig bakke op om.

Top
Thrane.nu