Så blev det muligt.
Efter i flere år at have fulgt projektet Sund Vilje og nogle bekendte, som deltog, blev min interesse vakt for at deltage og tage udfordringen op med mig selv.
Jeg er 64 år og går meget op i sejlsport, både jolle og kølbåd. De seneste år er jeg også begyndt at køre på mountainbike, hvilket jeg synes er fantastisk sjovt. H.H. Hansen fik mig dog trukket på landevejen til en længere tur, hvilket tændte mig meget for at prøve kræfter med Sund Vilje.
Jeg skrev en mail til Lars Juul (mentor) om mit ønske og blev heldigvis senere indbudt til ”casting” og fundet egnet til deltagelse.
Jeg så muligheden for at få motion og en sundere livstil gjort til en fast del af dagligdagen og der ved høste gevinsten i form af bedre form, mindre vægt og arbejdsstressen presset væk.
Projektet Sund Vilje`s sammensætning og opsætning tiltaler mig meget. Det drejer sig ikke om at komme først eller længst, men at alle kommer lige langt og i mål. Dette må give et kammeratskab og en holdånd, som jeg glæder mig meget til.
Med en Sund Vilje lader det sig også gøre.
Jeg glæder mig.
Min livsstil har været baseret på, at jeg har arbejdet som rejsemontør igennem de sidste 7 år. Derved har min livstil været meget usundt og har brugt de hurtige madløsninger, som har resulteret i at jeg har fået flere kilo på kroppen.
Det er blevet mere vigtig for mig at tænke på min livsstil, da min far har fået amputeret hans ben pga åreforkalkning som 59 årige. Dette kommer b.la. af en usund livsstil. Det her fået mig til at tænke mere over livet, og hvor vigtig det er at leve på en anden måde.
Jeg har igennem det sidste år, fået styrken til at gøre noget ved min overvægt. Jeg har dog manglet motivationen til at komme afsted, her kan Sund Vilje hjælpe mig pga sammenholdet i hele teamet og at vi alle har et mål at gennemføre.
Jeg ser frem til de forskellige udfordringer, og glæder mig til en oplevelse for livet, når jeg forhåbentligt er stået af cyklen i Paris.
Jeg ser frem til sammenholdet i gruppen.
Keld Florczak, 57 år gift med Ann på 25’ år, 3 døtre og 3 børnebørn og stor lyst på livet både når det gælder hygge, arbejde og aktiv motion …
Da jeg blev 50 år og kunne se tilbage på et liv med fokus på karriere, rejseaktivitet og deraf hoteller, forretningsmiddage med deraf stigende risiko for livsstil sygdomme m.m., besluttede jeg i august 2012, at tiden var kommet til at tage vare på mig selv. Med en målsætning om at blive tabe mig, blive fit nok til at cykle til paris tog jeg kontakt til “Team Best of Horsens” og blev optaget
I sommeren 2013 var vi 36 glade cykeltosser som drog mod paris, jeg havde på daværende tidspunkt tabt en del kg og var blevet “glad i låget” over det sociale samværd, glæden ved den aktive livsstil og det faktum at jeg havde lavet en livsstilsændring som ud over cyklen pludselig også blev til løb, crossfit og medarrangør af motionsklubber, arrangementer m.v. hvilket var livsbekræftende…
I årene efter Paristuren i ’13, har jeg - sammen med CykleKlubben kørt Hærvejsløbet, med Jual til Prag, La Marmotte m.fl. alt i alt været særdeles aktiv omkring cykling, løb og crossfit og havde på et tidspunkt tabt mig mere end 42 kg. - Desværre måtte jeg i 2016 se SundVilje køre afsted, uden mig pga. forestående ryg-operation og lagt ned pga sygdom de sidste 2,5 år - jeg er nu tilbage og er så langt, at tilbuddet om at komme med på SundVilje, var særdeles kærkommen og jeg ser frem til mange hyggelige, svedige og aktive timer sammen med en flok livsglade og dejlige mennesker med samme målsætning - nemlig at blive fit nok til at cykle helt til Paris … Vi gør det sku’ igen
Det har længe har været mit ønske, at være en del af et hold, der træner med det fælles formål, at cykle hele vejen til Paris.
Jeg er sund og rask, men i efteråret 2017 blev jeg ramt af blodprop i lunge og ben og i samme forløb fik jeg konstateret type 2 diabetes. En ny virkelighed med en ny livsstil var den nye fremtid jeg så ind i. Derfor er det afgørende at jeg kontinuerligt dyrker motion og holder min vægt gennem rigtig kost.
Jeg har cyklet siden 2013, men skulle nu til at starte sæsonen 2018 fra nul. Jeg gik i gang og er også nået et godt stykke vej, men savnede lige ”prikken over i’et”.
Med et hint fra en af mine gode venner, Jesper Møller Jensen, fik jeg søgt teamet omkring ”Sund vilje”, kom igennem nåleøjet og fik en plads på 2019-holdet.
Fedt og tak – det bliver faaaantastisk!
Vi er i fuld gang med træningen – det er hårdt, men jeg er top motiveret så det betyder ikke noget. Med ultimativ opbakning og masser af respekt fra familie og venner skal der bare luft i dækkene så er vi kørt …..
Efter et rygestop på ca 4 år, hvor jeg tog godt 40 kg på og efter en knæoperation, så skulle der ske noget,
Jeg trængte til et los bag i, og det er jeg sikker på at Sund Vilje hjælpe mig med. Jeg var med til at sende 2018 holdet afsted, og fulgte dem på deres tur på facebook.
Jesper Greve (mentor) var efter mig flere gange om jeg ikke skulle ta mig sammen og melde mig på holdet i 19, min kone mener jeg er godt skør, men bakker mig 100% op.
Jeg ser frem til en masse gode og hårde timer sammen med alle på holdet.
Jeg glæder mig til at vi når til Paris, selvom det er med blod, sved og tåre.
Tidligere cykelerfarring kan nævnes Århus Kbh i 2012, Horsens Paris i 2013, Juelsminde Prag i 2014 Sund Vilje Paris i 2016-2017 i gps bil. Sund Vilje i 2018 og nu i 2019 på cykel.
Jeg bliver ved at deltage på Sund Vilje fordi jeg helt klart mener, at det giver go mening at få hjulpet de 10 Mentee i go form og godt på vej mod en bedre livsstil.
Det er for mig en lige så stor oplevelse at rulle ind i Paris, som det formodentlig er for de 10 Mentee. At stå i Paris og skåle i champagne med glædes tårer i øjnene. Det er stort. Nogle har gjort “det” andre har været med til at gøre en kæmpe forskel. Det er for mig stort.
Jeg glæder mig til træningsturene og det kæmpe store sammenhold, der med garanti bliver. Jeg glæder mig til afgangen mod Paris. Turen derned med opture og nedture. Jeg glæder mig til at vi alle står i Paris med en lille tåre i øjnene og skåler mens den underlige fornemmelse i maven kommer snigende. Tomrummet. Projektet 2019 er pludselig slut.
God rejse!
At møde de nye mentees den første gang 5. december 2018, med den viden som de foregående otte gange har givet mig, er altid STORT.
Tænker på alle de oplevelser vi skal have sammen. Først med spinning i Fit & Sund på Strandkærvej, så vi kommer i så god form som muligt til staten på landevejen. Efterfulgt af de første korte ture på landevejen fra omkring 1. april, hvor vi 10 mentorer skal lære de 10 mentees at køre i et felt.
Se hvordan alle bliver bedre og bedre i takt med at distancen på træningsturene øges. For at i juni måned, at køre både lørdag og søndag, kulminerende med 2 x 160 km i weekenden 14 dage før afgangen til Paris.
Jeg glæder mig til endnu en gang at være en del af det kammeratskab, der opstår, når mentees, mentorer og serviceteam kæmper frem med det fælles mål, at cykle de 1.220 km til Paris på 7 dage i uge 28.
GLÆD JER og husk at nyde det, uge 28 går alt for hurtigt!
Da vi startede Sund Vilje i 2016, var det uden at vide hvad vi egentlig gik indtil.
Jo vi vidste hvad det var rent cykelmæssigt, men alt det andet var vi på bar bund med, så foråret i 2016 blev hektisk med at få det hele op at stå. Der skulle findes mentees, mentorer, servicefolk og ikke mindst sponsorer som ville støtte Sund Vilje.
Det gik over alt forventning og den store opbakning vi har fået i 2016, 2017, 2018, og endnu engang her i 2019 er bare så overvældende.
Det at være en del af Sund Vilje for 4. år i træk er en stor glæde for mig.
Bare det at tale med andre om Sund Vilje og hvad det i grunden er vi laver, gør at de små hår i nakken rejser sig. Det er med stor respekt og glæde at kunne være med til at give de 10 mentees noget nyt i deres hverdag, for nogle er det en måde at komme videre på, finde smilet/glæde ved livet tilbage, de kommer i form, får ændret deres livsstil, give dem en oplevelse for livet, give dem glæden ved at cykle og det at nå et fælles mål.
Ikke nok med at vi oplever ovenstående, vi kommer også til at se hvordan hele holdet bliver udfordret gennem træningsforløbet og den udvikling de gennemgår for at være klar til uge 28.
Den store forløsning er når vi d. 6. juli starter på selve turen på de 1.220 km til Paris og skal cykle 7 dage i træk, her kommer alle de hårde timers træning samtlige deltager til gavn. Det hele kulminere d. 12. juli, når vi rammer det første lyskryds af 103 på sidste etape, indtil selve Paris. De sidste kilometer gennem Paris bliver en ud af kroppen oplevelse, ikke mindst glæden over at skal mødes med familien, venner og alle der står klar til at modtage holdet, det at stå lidt bagved og se den glæde der lyser ud af alle, det er stort.
2019 bliver endnu et stort år som jeg ser frem til med stor glæde..
Tak til alle som støtter Sund Vilje.
Når vi d 6/7-19 drager mod Paris er det min 4 tur som Mentor på holdet. Og jeg kan med sikkerhed sige, at mine forventninger til turen bestemt ikke er blevet mindre. Tværtimod. Egne forventninger, egne mål, fælles mål og ikke mindst sammenholdet og fællesskabet er noget af det, der endnu engang drager mig mod Champs-élysees og Concorde pladsen. Visionen om, at se dette fælles projekt ”Sund Vilje” vokse og støtte hinanden hele vejen, er for mig blevet et dragende element, som jeg nu med stolthed ser frem til, at deltage i.
Selvom det nu er 4 gang jeg er afsted, betyder det ikke, at det er ”peace of cake” – tværtimod. Jeg ved hvor hårdt det bliver. Jeg ved der skal kæmpes og knokles, men jeg ved også, at barriere brydes, venskaber opstår og individuelle mål opnås. Alt dette er en gave at være vidne til.
Som mentor får vi af og til fortalt, at vi hjælper og inspirerer andre. Det er jeg glad for at være en del af. Men det er dog også vigtigt for mig at sige, at projektet i den grad også giver tilbage. Jeg får så meget energi og livskraft af, at se hvert enkelt individ rykke sig og gå fra usikkerhed, om det nu kan lykkedes, til at se glæden over, at det kunne det.
Sund Vilje er blevet en stor del af mit liv. Og uanset fremtiden vil det for altid være noget jeg vil tænke tilbage på, som noget af det fedeste jeg er og har været en del af.
Ja jeg napper sku lige en tur mere til Paris, sammen med Sund Vilje. 2017, 2018 og så nu 2019!
Det gør jeg, fordi Sund Vilje er et helt specielt cykelhold. 10 Mentees og 10 Mentor det er det og ikke flere.
Man kommer til at kende alle på både godt og ondt, ja alle følelser kommer frem i løbet af hele forløbet.
Et fantastisk sammenhold der skal prøves. Så følelsen af at bidrage, til at hjælpe nogle mennesker med en sundere livsstil, et bedre liv og ikke mindst Koner, kærester og hvad forhold man nu måtte være i. Så får i et nyt menneske hjem. Det ved jeg at Sund Vilje holdet vil gøre alt for.
Sund Vilje er lidt speciel for mig, i 2016 mistede jeg min hustru efter længere tids sygdom. Så da Jan Sørensen kom og spurgte om jeg ville sponsorer holdet, kunne jeg ikke lade være med at spørge om han ville ha' sin bror med til Paris.
Jeg manglede ligesom et skub til at komme i gang igen, og det gav Sund Vilje mig og det ved jeg at i det nye hold 2019 også får.
Det at skulle i gang med et nyt hold igen er et frisk pust i hverdagen, at opbygge, opleve et sammenhold med 10 nye mentees er bare så fedt. Træningen her i vínter og ikke mindst når forløsningen kommer med landevejs træning. Det bliver så fedt, glæd jer!
Jeg er 51 år og bor i Hovedgård sammen med min kæreste Lotte. Sammen har vi 7 dejlige sammenbragte unger, et spænd fra 5 til 25 år, så der er liv i huset 24/7
Til dagligt driver jeg Møllers Granit på 20. år .
I fritiden, ja cyklen fylder meget sammen med Sund Vilje og det kan kun lade sig gøre med baglandet som opbakning og det har jeg.
Familien tager så resten af tiden, sammen med dem nyder jeg god mad, vin, rejser og oplevelser .
Kort fortalt nyder livet i godt selskab!