Thomas Thrane

Thomas Thrane

Fredag, 26 oktober 2018 17:13

Marianne Ulvskov

Grafiker hos Schur

I 2016 cyklede jeg sammen med Team Best Of Horsens til Paris og i 2018 havde jeg så den store fornøjelse, at deltage på dette fantastiske Sund Vilje 2018 cykelhold som mentor. Det var en vild og uforglemmelig rejse fra start til slut.

Se 10 mentees med hver deres udfordringer i bagagen møde op til træning første gang, se hvordan de alle kæmpede og svedte, se hvordan smilene bare blev bredere og bredere, se og mærke det gode humør, se kammeratskab og sammenhold bare vokse, se disse seje mænd fælde en tåre i Paris, da vi nåede målet – var det hele værd.

Nu gør knejten det så igen for 3. gang - jeg er stolt og beæret over at få lov til at støtte og hjælpe 10 nye mentees ud på deres livs rejse.
Vores tour til Paris er startet og det bliver hårdt arbejde i spinlokalet og på landevejen, men også en dejlig tid fyldt med livskvalitet, godt humør, masser af kram og personlig succes. Det er så fedt derude på landevejen og selvom det gør ondt nogle gang, så husk at se op og nyde det.

Hvor der er en vilje – er der også en vej.

Fredag, 26 oktober 2018 17:13

Anders Rasmussen

Med en cykeltur til Paris tilbage i 2013 efter en hofte operation, blev cykling min nye form for "sport"!
Det har siden bidraget til et væld af fantastiske oplevelser, på ture i både Danmark og udland. Bedst af alt er dog turene med Sund Vilje.

Nu for 4. gang, hvilket samtidig er alle gange Sund Vilje har kørt. Et helt fantastisk koncept, jeg som både rytter og sponser er meget respektfuld for og stolt over at være en del af.

Det at kunne bibringe mennesker ny energi, livsglæde og ikke mindst tro på, at Paris er faktisk ikke så langt væk på cykel trods alt.
Trods store udfordringer undervejs, opgivenhed, mangel af tro på egne evner, træning i sol og ikke mindst regn og rusk på de sureste dage.

Så stadig at mærke hvordan, humør og livsglæde vokser for alle deltagere i hele forløbet og ikke mindst for de pårørende der er omkring konceptet,
hvordan de beretter om ændringer på stort set alle plan.

De små hår rejser sig og smilet breder sig også allerede ved tanken om alle "mand" i Paris, cykle en tur rundt om Triumf buen, cykle på
Avenue De Champs-Élysées, Place de la Concorde, for at lande ved flokken af pårørende, klar til at modtage og feste (sikkert med tåre i øjnene) over en kæmpe individuel og fælles
præstation af alle.

Ved starten af Året's tur var alt på sin plads, dog undervejs er der for eget vedkommende sneget sig en "lille udfordring ind. Måtte på operationsbordet den 19. marts
for at få monteret endnu en ny hofte. Så turen i år bliver også med et meget mere personligt mål. Nemlig at nå, at kunne træne op,
hjælpe til efter bedste evne og samtidig gennemføre hele turen til Paris. Men med indgangsvinklen til og omkring hele projektet,
ved jeg at alle mand ud og hjem holder hele vejen igennem og er derfor meget fortrøstningsfuld i og omkring mit personlige mål.

Må alle mand og piger få den fedeste tur endnu engang. Med alt det gode dette projekt bibringer hele vejen igennem og ikke mindst selve turen til Paris uge 27/28.
7 dage med alt hvad det indebære af smil, hygge, grine og smerter.

Nyd det hele vejen. Pludseligt er det omme.

PRØV DET....!!! "SUND VILJE FOR LIVET"

Fredag, 26 oktober 2018 17:10

Henrik H. Hansen

Jeg hedder Henrik H Hansen og skal cykle til Paris...

Efter jeg de sidste 2 år (2017 og 2018) har cyklet med som mentee har jeg nu fået mulighed for og cykle som mentorer.
Det er jeg meget beæret over, jeg glæder mig rigtig meget til at møde de nye mentees  og høre omkring  deres historie og tanker i forbindelse med projekt ” Sund Vilje til Paris ”.

Jeg valgte dengang i år 2017, at cykle med fordi at motion var en by i Rusland for mig.

Lars havde spurgt mig flere gange om det ikke var noget for mig,  og i 2017 var jeg er klar.

Jeg kom afsted mod Paris og kom frem trods meget store udfordringer grundet en - brovægt og defekt forhjul. 

Jeg kom på holdet igen i 2018 da jeg vil se om jeg kunne gøre det bedre end 2017 - og ja det er blevet meget bedre og det var en super tur.
Da muligheden var at jeg måtte komme med på holdet som mentorer lød svaret straks  ” ja tak ”  så nu er det afsted med mig igen og jeg glæder mig!

Fredag, 26 oktober 2018 17:10

Mikkel Nørgård Bertelsen

Jeg havde fornøjelsen af at være en del af Sund Vilje 2018 som mentee. Det var en super god tur/oplevelse. Jeg nød både det sure og det søde, samt følelsen af et være en del af et godt sammenhold.
Det at lære andre mennesker at kende på en helt anden måde og blive bidt af den gode stemning til træningerne, var helt fantastisk.

Efter vi var kommet hjem fra den fede oplevelse, gik jeg lidt med tanken om, at jeg ville kontakte Jan og Lars igen for at høre, om jeg måske kunne være en del af Sund Vilje 2019, for jeg var sgu blevet lidt bidt af det der sammenhold og cykling. Det blev dog bare aldrig mere end ved tanken.

Indtil en dag telefonen ringede og Jan Sørensen var i røret: ”Hej Mikkel, vil du med til Paris som mentor i 2019?”. Jeg sagde selvfølgelig JA med det samme, men behøvede også et ja hjemmefra, da træningerne kræver tid. Det fik jeg, og nu er vi i fuld gang!
Jeg syntes, at det er mega fedt og glæder mig til alle træningerne og til endnu en tur til Paris

Jeg håber, at jeg kan være med til at give de 10 nye mentees en kæmpe oplevelse, som det var for mig.
Jeg undrede mig hver gang Jan og Lars sagde ”husk at kigge op og nyd det”,

Men husk det for guds skyld, vi kommer til at være meget sammen, så kig op en gang imellem og nyd det - for i godt selskab går tiden lynhurtig og pludselig står vi i Paris.

Sund Vilje er et projekt jeg altid støtter op om, så længe styregruppen vil have min hjælp!

Fredag, 26 oktober 2018 17:10

Jesper Møller Jensen

Jeg deltog i Sund Vilje 2018 som Mentee og det var en stor, fantastisk og minderig oplevelse, som jeg ikke vil være foruden.  Jeg stod i mit livs værste situation efter at have mistet min yngste søn, Marcus, som omkom i en trafikulykke på Bali i 2017. Fra et absolut lavpunkt i mit liv fandt jeg igen mod og livslyst til at komme videre.

Med den seriøse og strukturerede træning kunne jeg løbende mærke udviklingen på egen krop. Samtidig medvirkede det gode humør og kammeratskab på holdet til, at man som person også fik bygget venskaber på og glæden for at cykle voksede mere dag for dag.

Konceptet bag Sund Vilje kan noget, som rykker!

Da sæsonen 2018 var slut kunne jeg godt mærke, at dette Sund Vilje koncept ville jeg komme til at mangle, hvorfor jeg søgte om at deltage i 2019 som Mentor. Jeg er dybt taknemmelig for at have været med på turen til Paris i 2018 og brænder for at give den gode oplevelse videre til nye Mentees på turen i 2019.   

Ja og så glæder jeg mig som et lille barn til turen mod Paris i 2019

Fredag, 26 oktober 2018 17:02

Deltagere 2019

Det er et stærk hold, der er blevet sat til Sund Vilje 2019!

Her ses et udpluk af deltagerne i Sund Vilje, både mentees, mentorer og serviceteamet.

Der vises kun 4 tilfældige fra hver gruppe, men du kan klikke dig videre og se alle i de respektive grupper!

Lørdag, 23 juni 2018 09:10

Træningstur 23.06.2018

2 dage med hver 160 km træningstur = en form for generalprøve!

Lørdag, 07 juli 2018 09:00

Invitation

7. juli er der afgang mod Paris - kom og send os afsted på behørig vis!

Lørdag, 07 juli 2018 11:00

Galleri 1. etape

Horsens - Flensborg

Søndag, 08 juli 2018 11:00

Galleri 2. etape

Flensborg - Gnarrenburg

Top
Thrane.nu