Det har været en stor drøm i en del år at tage turen til Paris på cykel, og nu går den i opfyldelse sammen med Sund Vilje.
Efter jeg er stoppet som selvstændig, har jeg fået mere tid til at dyrke sport.
Det at blive nogle kiloer lettere og komme i bedre form og samtidigt mærke at nogen smerter forsvinder i både krop og sind ved at dyrke sport, har været en god oplevelse for mig.
Når vi d. 15. juli står i Paris efter 8 etaper fra Horsens, vil jeg med sikkerhed stå med en tåre ned af kinden og tænke på alle de gode og hårde timer, vi har lagt i at nå dertil, men også stå med stolthed over, at vi klarede det som et hold.
Jeg ser frem til at være en del af holdet Sund Vilje, hvor vi i trygge hænder fra erfarne ryttere helt sikkert skal få en god oplevelse gennem hele forløbet.