John Andersen

John Andersen

I 2014-15 kom en tid med personlige problemer, arbejdsrelateret som privat, der sendte mig ind i en svær depression.

Jeg har kæmpet med den tilstand nu i mere end to år og kan mærke en fremgang, dog uden at være nået helt tilbage til den glade, åbne og selskabelige John, som jeg var engang.
En dejlig menneskelig nabo, Filip Møller, tilbød at køre med som mentor for mig i projekt Sund Vilje. Et projekt jeg havde hørt om, men som jeg ikke havde overskud til selv at kontakte.
Tak Filip, fordi du ville ofre både tid, overtalelse og ressourcer på mig.

Med opbakning fra familie og venner er jeg nu startet på min nye dagligdag, som indebærer kostomlægning, fast motion og selskab med nye dejlige mennesker, som også bidrager med en stærk vilje, positiv indstilling og et spark i røven.

Jeg er meget glad for at få muligheden for at deltage i dette projekt, så jeg kan nå mit mål samt få nye cykelvenner fremover, også når Horsens - Paris er fuldført.

Mit håb er nu at vilje, motion og sammenhold, vil bringe mig tilbage til en mere positiv og lysere tilværelse, samt en lidt slankere John.

John har sat sig disse mål for turen

  • At få det bedre psykisk og fysisk
  • At gennemføre Horsens-Paris med et hold af glade mennesker
  • At blive 10kg lettere og fortsat cykle efter Juli 2018
Top
Thrane.nu