Jeg har selv været igennem et personligt forløb, tilbage i 2012, hvor jeg stoppede op med at ryge cigaretter og få en kondi, for at ændre livsstil til det sundere og et længere liv. Dette var på Team Giro Horsens holdet fra Horsens til Paris.
Det lykkedes og jeg ved derfor i dag hvad der skal til, og hvor mange undskyldninger der findes for at give op. Derfor håber og tror jeg på, at jeg som mentor kan hjælpe mentees på vej, og bibringe dem min erfaring.
Personligt får jeg også enormt meget ud af det selv, da jeg siden jeg selv blev hjulpet på vej, ved hvor meget det giver både på krop og sjæl. Både det at cykle og det at nå et kæmpe (næsten umuligt) mål.
I min hverdag laver jeg både mindesten og skulpturer, som overordnet handler om livets mange facetter. Derved har jeg også en stor indsigt i forskellige forhindringer og ”bakker” der skal forceres, når det bliver hårdt i livet.
Mit største mål ved at deltage og være mentor i dette flotte projekt, er ud fra devisen: Ved at hjælpe andre, hjælper du dig selv.
Dette både fysisk og psykisk, samt ikke mindst tolerance og forståelse for den forskellighed vi alle kommer med. Samtidigt hvor fantastisk det hjælper alle individuelt i en og samme projekt og målsætning.
Filip er også sponsor: Filip's Sten & Billedhuggeri