Jeg har gennem mange år kæmpet med overvægt og er stadigt en af de ”tunge drenge”, men har fundet et ”nyt liv” på cyklen.
Da jeg startede til spin i 2009, kunne jeg ikke få luft og stå op, da tænkte jeg, det her går slet ikke!
Vedholdenhed og støtte hjemme fra gjorde, at jeg fortsatte. Det er det bedste der kunne ske.
Jeg kører i Team Søvind og er uddannet spin-instruktør med egne hold og har via cyklen mødt nye mennesker, som jeg sætter stor pris på.
Jeg cyklede til Paris med Team Best Of Horsens i 2014 og 16 og mødte der en masse skønne mennesker, der havde samme mål.
Et sundere liv, møde nye mennesker og blive en KÆMPE oplevelse rigere.
Da jeg fik tilbudt at deltage som ”mentor” på Sund Vilje tøvede jeg ikke. At få mulighed for at give andre den samme oplevelse, som jeg selv værdsætter højt, er unik. Det at vi på Sund Vilje kommer med forskellig baggrund gør, at projektet er unikt.
Projektet skal ”flytte” deltagerne væk fra dårlige vaner og gøre at sunde vaner bliver naturligt, samt fastholdes efter turen.
Træningsopstarten har været fantastisk!
Jeg glæder mig til kriller i maven når vi triller afsted, spænding på turen gennem Europa og de skønne "aftercycling" timer, når vi kommer i mål i en ny by.
Kuldegysning når vi triller op af Avenue des Champs-Élysées den sidste dag.
Til Paris på cykel er en oplevelse for livet!