Svend-Jørgen Smidstrup

Svend-Jørgen Smidstrup

Jeg er født og opvokset på Lysegård i Hyrup ved Stouby, hvor jeg stadig er bosiddende sammen med min hustru Birgitte.
Vi har to voksne børn, Lene, som er i Jyske Bank og som cykler med Rynkeby til Paris til sommer og Søren som studerer HA almen.

Efter 28 år som selvstændig landmand og 12 år som landbrugslærer på Efterskolen Bråskovgård er tiden kommet til at gå på efterløn.

Sund Vilje gav mig muligheden for at deltage i projektet, og den dag jeg holdt på skolen kunne jeg meddele, at jeg var optaget på Sund Vilje 2018!
Det var en god fornemmelse, at jeg nu det næste halve år har noget helt specielt at foretage mig.

Mit klare mål er at gennemføre turen til Paris.
Jeg glæder mig til de fælles træningstimer og de mange ture på landevejene, hvor vi både opbygger kroppen og samtidig opbygger et godt og stærkt kammeratskab, der kan hjælpe os alle sammen til Paris.

Top
Thrane.nu