Jørn Sørensen

67 år
Jørn Sørensen

Pensioneret viceskoleleder fra Højboskolen, Hørning

Læste om Sund Vilje projektet i en af ugeaviserne. Dæleme skørt, tænkte jeg og lagde avisen væk. Da tanken havde rumsteret længe nok, fandt jeg artiklen frem igen, tog mod til mig og henvendte mig.
Der ku’ jo ikke ske noget ved det, for sådan en gammel en som mig ville de jo nok ikke have med alligevel :-)

Nu er jeg her og sidder i saksen, og det er alvor.
Godt det samme!

Jeg er 178 cm høj og vejer 91 kg og det giver et BMI på næsten 29.
Jeg har forsøgt at vokse de 13 cm, som ville bringe mig i normalområdet, men det er ikke lykkedes!

Nu hvor jeg har valgt den anden vej, er det godt at vide, at et humørfyldt fællesskab og et velrettet spark til motivationen forhåbentlig kan bringe mig derhen, også selvom det kommer til at gøre ondt alle mulige steder.
Jeg har bestilt ekstra tid hos min kiropraktor!

Jeg har tidligere stået en del på ski, men en korsbåndsskade har gjort det mindre spændende, og jeg har svært ved at løbe af samme grund.
Derfor købte jeg en cykel for ca. 7 år siden og har med skiftende ihærdighed kørt en del ture på egen hånd, men jeg glæder mig til at komme på et hold – et rigtigt hold!

Jørn har sat sig disse mål for turen

  • At tabe ca. 10 kg og at komme i bedre form end jeg har været i de sidste 30 år.
  • At styrke knæet.
  • At få nogle forrygende oplevelser og et godt fællesskab, kulminerende på Concorde Pladsen på Bastille dagen 2017.
Top
Thrane.nu