Thomas Schütt, 46 år.
Journalist på Horsens Folkeblads Horsens-redaktion siden 2006.
Mit kendskab til cykling begrænser sig til den daglige cykeltur fra Stensballe til midtbyen og tilbage igen, men da min kollega på Horsens Folkeblad (sponsor), Lars Juul præsenterede mig for konceptet bag Sund Vilje og tilbød mig en plads på holdet, var jeg interesseret med det samme.
Her var en enestående chance for at gøre noget godt - og tiltrængt - for kroppen under kyndig vejledning og kombinere det med at skrive til avisen om oplevelserne undervejs.
Lige nu er det svært at forestille sig, at man kan cykle ved egen kraft til Paris på under en uge, men jeg glæder mig til at gøre forsøget sammen med mine holdkammerater.