Sidste spinningstime i 2017

30. marts 2017
Det var en aften alle havde set frem til - sidste spinningstime!

Det er absolut nødvendigt at spinne i vintermånederne, så man kan være i ok form, inden man skal landevejen, men det at sidde indendørs og kampsvede er nu ikke det man har mest lyst til.

Så er det nu noget bedre at være ude i den friske luft og få lidt vind i ansigtet - som også kan køle lidt ned!

Men om ikke andet, har deltagerne nu siddet på spinningcyklen omkring 17 gange og det giver noget i benene.

Lige som for at fejre denne sidste gang, valgte holdet at forlænge timen med 20 min!
Og der blev kæmpet hårdt i alle 70 min., så hårdt at der ikke var et øje tørt, da "timen" var slut - og heller ikke en stump tøj tørt!
Selv strømperne var gennemblødte, hvilket også fremgår af billedet...

Der blev sluttet af med the, kaffe, gulerødder og et enkelt marcipanpåskeæg!
Og så fik alle udlveret lidt læsning i form af en deltagermanual, så man kan se hvad der skal ske den kommende tid, samt under selve turen til Paris.

Vi vil gerne til slut takke Lido Fitness mange gange for lån af lokaler!

Top
Thrane.nu