Træning og Kystens Perle

9. april 2016

Dagens rute lød på ca. 57 km og hvis man var heldig, afslutning i "klubhuset", også kendt som Kystens Perle ved Bygholm Sø.

Det var en relativ flad rute med enkelte bakker, bl.a. på Bellevej, hvor der, som altid, blev kæmpet bravt og alle kom op i fin stil!
Vejret var med os på hele turen, meget lidt vind og solen var fremme det meste af tiden og lunede dejligt!

Vi, mentorer, er yderst tilfredse med indsatsen og den (sunde) vilje der lægges for dagen af "vores" mentees, når der trænes.

Efter turen, trillede nogle fra holdet over til Kystens Perle og fik en velfortjent forfriskning og enkelte nappede også et par lune deller med kartoffelsalat.

Arter vejret sig i næste uge, vil dagene med spinning være slut og landevejen vil være det nye "hjem" fremover - det er trods alt også sjovere at være ude i den friske luft!

Top
Thrane.nu