Fredag og lørdag var der kryds i kalenderen hos deltagerne i Sund Vilje.
Den stod nemlig på dobbelt op på træning og de skulle prøve hvordan det er at cykle flere dage i træk - det med at vågne op på anden dage og endnu en gang skulle sætte sig i sadlen, selvom bagdelen måske stadig er øm, mærke benene komme i gang igen, trods muskler der skriger på at ligge på sofaen hele dagen.
Man kunne ikke have forlangt bedre cyklevejr, end det der blev disket op med fredag! Masser af sol og ingen vind - det er noget der giver et kæmpe overskud og det kunne også mærkes på alle.
Der blev trådt godt til i pedalerne, også på bakkerne, men der var også overskud til at snakke og dyrke det sociale, som også er et vigtigt punkt i Sund Viljes dagsorden.
60 km blev det til og så skulle kroppen have hvile, for dagen efter stod den på 80 km!
Lørdagen startede ud, vejrmæssigt, som fredag, med sol og svag vind, dog med lidt lavere tal på termometeret.
Afsted det gik, på trods af ømme ender og ben, hvilket der selvfølgelig også blev talt en del om.
Der var indlagt et par bakker på ruten, bl.a. Lyngebakken på Lyngvej ved Skanderborg. Den har 67 højdemeter fordelt på en 900 meter strækning og en stigning på 7,4% (det stejleste sted stiger den ca. 13%!).
Det var dog ingen hindring for de seje menteees på holdet og der var ikke en ret lang pause på toppen, for de der kørte hurtigst op - flot indsats fra alle!
Vejret begyndte nu at være lidt mere imod os, temperaturen faldt til 4-5 grader, der kom lidt mere vind og sandelig også både regn, hagl og sne!
Heldigvis i små mængder, men alligevel nok til at man begyndte at blive kold.
Da vi nåede Bygholm Sø efter ca. 3.5 time i sadlen, var temperaturen nede på 1 grad og fingrene meget kolde - det kunne dog ikke ses på ansigterne, for man havde jo lige cyklet 2 dage i streg!
Som en af mentorene skrev efterfølgende:
"I har fortjent STOR ros for jeres gå-på-mod, ivrighed, humør, tålmodighed og overbærenhed med vores "gør dit, gør dat". I har vundet vores respekt, samt gjort vores bekymring til skamme, I er for seje. Med den insats I lægger for dagen, kommer ALLE til Paris 15.juli 2016 - i flot stil og med et stort overskud."
De 2 ruter kan ses her
Fredag: https://ridewithgps.com/routes/13243747
Lørdag: https://ridewithgps.com/routes/13270378