Bikefit

2. marts 2019

Har du problemer med at finde dig til rette på din cykel? Får du sovende fornemmelse I hænder, fødder eller når du sidder på din sadel? Døjer du med småskader som følge af cykling? Ønsker du at få mere performance ud af din cykel? Er du I tvivl om hvordan du skal sidde/ indstille din cykel, samt hvordan din krop arbejder bedst muligt sammen med cyklen?

Sådan indledes der på websitet for Cyclo Position og det er netop her vi skal være opmærksomme!

En del af deltagerne på årets Sund Vilje, bookede derfor Mads Christensen (læs mere om Mads længere nede ...) og hans firma Cyclo Position til at komme forbi og lave bikefit på dem der ønskede det. Horsens Gruppen (sponsor) stillede velvilligt lokaler til rådighed både lørdag og søndag i weekenden 2. og 3. marts - tak for det!

Hvert bikefit tog omkring 2 timer, men så var man også forbi kroppen og cyklen og sidstnævnte blev der i alle tilfælde skruet og justeret på, så ens sidde position blev optimal!

Om Mads Christensen

Jeg hedder Mads Christensen og min baggrund for at kunne vejlede og guide folk som dig i at finde den rette position på cyklen, omfatter en grunduddannelse inden for fysiologi og anatomi fra Fitness Institute.

Derudover har jeg beskæftiget mig med faget siden 2014, selv været igennem utallige bikefits for at optimere min egen position og selv kørt som cykelrytter i 20 år. Hvor af 5 år var på WorldTour plan, for Saxo-Tinkoff, Quick-Step og Team Barloworld. Alt dette giver mig til sammen et rigtigt godt grundlag for det jeg laver.

Karriere

  • 5 sæsoner på WorldTour plan.
  • Flere gange DM guld, I Banecykling og Landevejscykling.
  • Derudover mange andre topresultater i internationale løb.
  • 4 x Grand Tours, 3x Giro de Italia,1x Vuelta a España
  • Klassiker: Tirreno Adriatico, Paris Nice, Amstel Gold Race, Liége-Bastogne-Liége og mange flere store løb på den internationale scene.

Læs mere om Cyclo Position på deres Facebook-side og cycloposition.dk.

 

Top
Thrane.nu